De fysiske rammer

Baunegård ligger i et naturskønt fredet skovområde 2,5 km fra Værløse station og bymidte.

På Baunegård er der rig mulighed for udendørs leg. Børnene og de unge har mulighed for at sejle i kano eller fiske i vores sø. Vi har bl.a. et boldbur, en stor fodboldbane, basketball-net, bålplads, legeplads og en bane, hvor børnene og de unge kan køre på ATV. Vi har også får, høns og kaniner som både dag- og døgnbørnene har ansvaret for at passe.

Baunegård består af et gammelt hovedhus, to separate skolebygninger samt en stald- og værkstedsbygning. Hovedhuset er en herskabsvilla fra 1920, hvor døgninstitutionen er placeret på første sal og stueetagen rummer kontorer, storkøkken og fælles frokoststue for skolens elever. I storkøkkenet bliver der lavet varm frokost til alle børnene. Derudover rummer hovedhuset også en kælder, med bl.a. vaskerum, bordtennisbord, net-café og fitnessrum.